Herrerne skulle først på dagen møde Odin. Gentofte flyvende fra start, og der var ikke spillet 8 minutter, før kampen reelt var overstået. På dette tidspunkt stod kampen nemlig 6-0. Herefter var der lidt stilstand i kampen, men sidst i halvlegen scorede herrerne tre gange yderligere. 9-0 ved pausen.
2. halvleg blev præget af dårlig stemning på banen, og spillet fungerede ikke rigtig. 2. halvleg endte derfor 2-2, og herrerne kunne derfor gå fra banen med en sejr på 11-2.
Efter et kvarters pause ventede divisionsrivalerne fra Kalundborg. Gentoftes spil var alt for langsomt, og Kalundborgs forsvar stod rigtig godt på banen. Kalundborg kunne derfor gå til pausen oppe med 3-2, men Gentofte tilspillede sig en del chancer i halvlegens slutning, som desværre blev brændt på det skammeligste.
I 2. halvleg kom herrerne tilbage kort inde i halvlegen med 3-2, hvorefter Kalundborg trak fra igen til 5-2. Med 5 minutter igen fik Gentofte endelig skudt hul på Kalundborgs målmand 5-3.
Blot 1 minut senere fik Gentofte helt uforståeligt underkendt et soleklart mål - til udslag til kalundborg- til kort hjørne til Kalundborg. Heldigvis fik herrerne afværget dette, og med lidt over 2 minutter igen, fik Gentofte kort hjørne, som blev eksekveret. 5-4. Et tungt pres blev lagt på Kalundborg til sidst, og med kun12 sekunder tilbage kunne Gentofte udligne til kampens resultat 5-5.
Herrerne skal have 1 point i de sidste to kampe. Ambitionen er dog klar. En ubesejret sæson er klart at foretrække.
Sidste runde i 1. division er i Gentofte d. 14 februar, hvor holdet møder Slagelse og Orient.